Regler for kolonnekørsel
- Sikkerheden har 1. prioritet.
Det er sjovt at køre i flok, men også potentielt farligt. Hvis blot én mand laver fejl, kan det medføre
fare for andre.
Når du kører i flok med BBMCDK så er du IKKE individuel motorcyklist, men en del af en enhed.
Af samme grund skal du følge disse regler 100%. (Ellers må du køre for dig selv.)
Grundregler
- Road Captain ”RC” eller kolonneføreren har kommandoen. Følg hans anvisninger.
- Kun RC eller Rear Gunner tager initiativ til overhalinger, blokering m.v.
- En lang kolonne giver faremomenter.
Kør derfor altid med mindste sikre afstand til cyklen lige foran dig. (Ikke til ham skråt foran.) - Skift aldrig side i kolonnen. Opstår et hul, skal du (og alle bag dig) rykke en plads frem.
- Kom aldrig ind foran køreren skråt bag dig, eller direkte bag din Wingman. (Single-File undtaget.)
- Kør aldrig længere frem end din Wingman.
Road Captain / kolonnefører vil normalt give en Pre-Ride briefing.
Lyt godt efter, og stil endeligt spørgsmål.
Formationer og afstand
WingMan konceptet
Du skal altid være ”hægtet sammen” med din WingMan, og alle
manøvrer skal ske synkront med ham.
Det er specielt vigtig på motorvej.
Standard Zig-Zag formation
Kør altid med korteste sikre afstand til ham lige foran dig. (NB:
Ikke til ham skråt foran).
Kom ikke foran køreren i den anden række. (2 sek. er standard,
og 1 sek bag din WingMan).
Hvis afstanden er blevet for stor, så accelerér hurtigt op på
plads . Det er specielt vigtigt efter lyskryds, rundkørsler eller hvis kolonnen er drejet af.
OBS: Du må ikke falde tilbage for at
holde afstanden til dem bagved.
(Mister du kontakt bagud, så hold
ind, men kun til du kan se resten
igen).
OBS: Hvis der opstår et hul i kolonnen, så skal alle rykke en plads
frem. (Du må aldrig skifte side).
Single-File formation (Enkelt kolonne)
På smalle veje, eller ved forhindringer vil RC kommandere ”Single-file” (*Se Tegngivning) Kør på én
række, og pas på afstanden (udføres til der signaleres Zig-zag).
Fare på vejen
Ved sand på vejen, huller, genstande og
lign. skal alle markere ved at pege med
fod eller arm.
Placering på vognbanen
Kør i dit spor = sikker bremseafstand fremad.
For at sikre korrekt bremseafstand til ham foran, skal du holde dig i ydersiden af din del af vognbanen.
Tænk på vognbanen som inddelt i Tredjedele.
Hold dig i den yderste del. OGSÅ i Rundkørsler kurver, når der drejes
fra, også hvis der sker noget).
OBS: Det gælder OGSÅ i kurver, rundkørsler, lyskryds og ved vognbane skift.
Motorvej og flere spor
Generelt om motorvejskørsel
Motorvejskørsel byder på flere udfordringer og farer.
Jo længere kolonnen er, -jo mere er vi til gene for den øvrige trafik, og det kan blive farligt.
Det er RC’s og Rear Gunners opgave at holde kolonnen samlet og undgå, at andre trafikanter kommer
ind i kolonnen. Det kan KUN undgås hvis alle følger reglerne:
- Hold kolonnen kort ved at holde korteste sikre afstand til ham lige foran.
(En kort kolonne sikrer mod biler i kolonnen og giver hurtigere overhalinger). - Træk ALDRIG selv ud for at blokere for andre køretøjer. (Det giver uro, og det er farligt).
Overhaling på motorvej
Rytmen i overhalinger
Når kolonnen kommer op bag et langsommere
køretøj, vil RC blinke ud til overhaling.
Hvis der ikke plads pga. andre bilister i overhalingsbanen vil
Rear Gunner vente til der er frit bagud, og så blinke ud.
Når flokken ser det, skal alle blinke, men først
trække ud når dem lige foran / bagved gør det.
Udført korrekt, vil kolonnen virke som en slange
der bugter sig mellem vejbanerne.
Kom ALDRIG direkte foran eller bag din WingMan.
Heller ikke når du trækker ind igen.
Hold altid øje med RC og Rear Gunner.
Ved overhalinger, tænd dit blinklys så snart du
ser andre blinke, men vent med at trække ud til
det bliver din tur.
Efter overhaling, træk først ind når både du og
din WingMan er så langt foran køretøjer at du
ikke generer dem.
Generel info og fif
God MC stil
- Opfør dig ordentligt på vejen. Når du kører med
BBMCDK reflekteres din opførsel på klubben. - Ret dig efter Kolonneførerens eller RC’s anvisninger.
- Mød altid op med nok brændstof på tanken.
(Hvis du har behov for at tanke, så sig det til RC) - Vær klar til at køre til tiden.
- Har du spørgsmål, -eller er du utryg ved kørslen, så sig til.
- Oplever du at nogen ikke følger retningslinjerne, så skal du sige det til Road Captain. (Det er ikke at sladre, for sikkerheden skal komme først).
- Ser vi en havareret motorcykel, stopper vi altid.
Elastikeffekten
”Elastik-effekten” opstår når flere køretøjer kører sammen, da der er lidt forsinkelse for hver kører når der accelereres. Ned gennem rækken forstærkes effekten, og af samme grund vil hastigheden ofte føles som meget hurtigere bagerst i kolonnen.
Jo større flok, des voldsommere er effekten.
Derfor kan kørere med lyst til en lidt ”roligere tur” med fordel placere sig først i flokken.
Er du urutineret eller ny i flokken:
Sig det til RC.Måske får du 2’er pladsen. Det er den letteste og sikreste plads i kolonnen. (Bl.a. fordi 2’er pladsen byder på dobbelt bremseafstand).
Ordforklaring
Kolonnefører: Er leder under kørslen. Han kører ALTID forrest til venstre.
Road Captain: (RC): Klubbens kørselsleder. Er som regel Kolonnefører når han er til stede.
Rear Gunner: ’Rear’ sørger for at alle kommer med, og er den eneste der må blokke trafikken på motorvej. Han må som den eneste frit flyde mellem vognbanerne.
www.bbmc.dk (Må kopieres, men kun med kildeangivelse)